Privatlivspolitik, persondata og klagemuligheder
Der er skærpede regler for håndtering af privatlivspolitik og personoplysninger. Du kan her læse om, hvordan jeg værner om din sikkerhed, så du kan føle dig tryg ved at jeg tager lovgivningen alvorligt og opbevarer dine følsomme oplysninger forsvarligt.
Når du tager kontakt
Når du kontakter mig med henblik på udredning og/eller behandling, er det vigtigt at dine personlige data er beskyttet. Derfor skal du bruge den krypterede kontakt-boks på min hjemmeside, når du vil sende mig oplysninger eller filer i stedet for en almindelig mail. Eller du kan ringe til mig.
Tavshedspligt
Det, du fortæller mig i samtalerne, hører under min tavshedspligt, og kommer ikke videre. Udveksling af relevante oplysninger om dig til/med egen læge eller anden instans, kan kun ske såfremt du har givet samtykke til det. Det vil fx være aktuelt i de tilfælde hvor andre (sygeforsikringen danmark, andre forsikringsselskaber eller kommunen) betaler helt eller delvist for din behandling hos mig. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage.
Tavshedspligten kan brydes i det tilfælde, hvor jeg vurderer, der er risiko for, at du eller andre kommer til alvorligt til skade. Ved bekymring om et barns trivsel har jeg skærpet pligt til at underrette kommunen; jeg vil til enhver tid tilstræbe, at tage en snak med dig om min bekymring inden.
Behandling af personoplysninger
Som autoriseret psykolog er jeg forpligtet til at føre journal. Det betyder, at dine almindelige kontaktoplysninger som cpr-nummer, navn, adresse, evt. e-mail og telefonnummer skal noteres.Jeg skal også journalisere de oplysninger om sociale og helbredsmæssige forhold, som har betydning for min psykologiske vurdering og behandling af dig. I tillæg hertil kan jeg i nogle tilfælde modtage helbredsoplysninger om dig fra andre, f.eks. fra egen læge, kommunen eller din sundhedsforsikring.
Sikkerhed
Dine persondata beskyttes via foranstaltninger, der skal forhindre dine persondata mod hændeligt eller ulovligt at blive tilintetgjort, gå tabt eller blive ændret, mod uautoriseret offentliggørelse, og mod at uvedkommende får adgang eller kendskab til dem.
Jeg har vedvarende opmærksomhed på, om min databehandling vil påvirke dine grundrettigheder negativt, særligt ift. risikoen for at du udsættes for diskrimination, ID-tyveri, økonomisk tab, tab af omdømme eller datafortrolighed.
Jeg opbevarer din journal elektronisk, beskyttet ved kryptering og kode, i 5 år efter sidste kontakt, hvorefter den slettes efter gældende regler fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
Du har mulighed for indsigt i din journal. Der må ikke slettes i en journal, men rettelser kan tilføjes i tilfælde af fejl.
Klagevejledning
I tilfælde af en klage- eller erstatningssag, kan jeg være nødt til at opbevare dine personoplysninger indtil sagen er afsluttet.
Til brug for afregning og bogføring vil dine personoplysninger blive opbevaret så længe, det er nødvendigt.
Jeg vil gerne invitere dig til at fortælle mig det, hvis du er utilfreds med hvordan jeg håndterer dine oplysninger, så vi kan finde en løsning. Du har også mulighed for at klage til Datatilsynet, Borgergade 28, 5. sal, 1300 København K., læs mere her (indsæt link www.datatilsynet.dk) .
Lovgrundlag
De beskrevne regler kan findes i Autorisationslovens kapitel 6 samt Journalbekendtgørelsen (bkg. nr. 1090 af 28. juli 2016 om 1090 om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler). Dine oplysninger noteres med hjemmel i Databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra b og f [indtil 25. maj 2018: Persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 2 og nr. 7]. Se også Sundhedslovens kapitel 9 vedr. udveksling af oplysninger med andre sundhedspersoner. Om pligt til at underrette om fare gælder Sundhedsloven § 41. Ift. skærpet underretningspligt se Serviceloven § 153.
Tilsyn med reglerne i Sundhedslovgivningen føres af Styrelsen for Patientsikkerhed. Styrelsens kontaktoplysninger ligger på www.stps.dk. Her findes også en pjece, som indeholder information om utilsigtede hændelser, klager og erstatning: https://stps.dk/da/rapporter-en-utilsigtet-haendelse/~/media/9284721F392C4A4FBE738BA50F013C4E.ashx.